Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Hold fast i udviklingen

Bedre Bundlinje sætter nu fokus på, hvordan man kan fastholde nye forbedringer efter et dagsforløb – også når hverdagen strammer til.

Et dagsforløb med fokus på forbedringer danner grundlag for nye metoder, mere effektive arbejdsgange og en kultur med mere medarbejderansvar, men man glemmer hurtigt de gode intentioner, når den travle hverdag sætter ind. Det kan båre ledelsen, medarbejderne og konsulenterne i Bedre Bundlinje nikke genkendende til.

Derfor indkaldes alle deltagere, som har haft dagsforløb, til et opfølgningsmøde. På mødet følger vi op på arbejdet med hver virksomheds forbedringer, og drøfter hvordan de kan fastholdes. Flere virksomheder fra samme region er inviteret, så medarbejdere og ledere kan udveksle erfaringer med hinanden på tværs af byggepladser og kontorer. Det giver inspiration, men det giver også et brugbart netværk med andre virksomheder i samme situation.

Til mødet drøftes også, hvorvidt de deltagende virksomheder er klar til, og har gavn af et længerevarende Bedre Bundlinje udviklingsforløb. Alt i alt skal både medarbejdere og ledere gå derfra med fornyet energi til at gennemføre de nye initiativer.